Er vi ikke alle sammen mennesker?

Jeg så noget fantastisk idag. Det var et forslag om at (gen)indføre muligheden for at passe eget barn, med tilskud, i Københavns Kommune. Baggrunden er, at presset på vuggestuerne er enormt, hvilket jo til gengæld på alle måder er tragisk og helt forfærdeligt, i min optik. Men så skete der noget andet. På et splitsekund, kom det hele til at handle om alle dem der ville benytte det tilbud/tilskud, der helst ikke skulle. Herunder forældre der ikke “bør” passe eget barn, udsatte familier der vil vælge tilskuddet for pengenes skyld og så selvfølgelig, desværre; indvandrere. Mennesker med anden etnisk herkomst eller oprindelse end dansk.

Og så bliver jeg ked af det på menneskehedens vegne. For hvor er den lige henne i det her, menneskeheden? Næstekærligheden.

Jeg tænker, hvem er de mennesker der har (selvudnævnt) ret til at gøre sig til dommere på, hvilke forældre der egner sig til at passe deres eget barn? Som jeg ser det, er du egnet til at passe dit barn, i alle andre tilfælde, end dét hvor du er syg. Herunder naturligvis både misbrugere og psykisk syge (dog uden at slå dem over én kam). Og i min optik, er det i allerhøjeste grad, langt mere gruopvækkende og et langt større samfundsproblem, hvor mange voksne mennesker, der vælger at sætte børn i verden, som de ikke kan vente med at vriste ud af favnen og proppe over i andre menneskers velmenende, men bevist skadelige varetægt. Med det sagt, har jeg svært ved at få øje på relevansen af, i hvilken udstrækning den enkelte forælder, vælger at lade sit barn se tv eller formår at komme ud af hyggetøjet. De to ting har nemlig netop det tilfælles, at de ikke er en målestok for hvor meget tryghed og kærlighed det lille barn oplever. Det siger sig selv, at nærvær er et andet livsvigtigt behov, der ikke dækkes af et tv. Men det er også min erfaring at intet barn reelt gider at se tv dagen lang, og så er det jo ikke noget issue, ligesom jeg samtidig oplever at det kan være rigtig rart for et barn at koble af på den måde, ligesom det kan for de fleste voksne. Derfor oplever jeg det som et skørt argument, i en enormt vigtig debat.

Alt i alt, kan jeg ikke lade være med at tænke, at vi som samfund har tilladt os at lægge vores største og vigtigste fokus, på et fuldstændig livsvigtigt forkert og sågar decideret ukærligt og usolidarisk sted. For kan det virkelig passe, at vi skal frarøve de små børn, muligheden for at udklækkes fra deres lille skal, i det varmeste, kærligste og tryggeste miljø; sammen med deres forældre. At opleve verden sammen med dem. Ikke bare fordi vi fejlagtigt, fortsat insisterer på at 1-årige børn (læs: babyer), har behov for 8 timers daglig socialisering, med et helt umenneskeligt støjniveau, uden mor og far, til trods for at de færreste voksne vil bydes det samme. Men også bare så vi er helt sikre på, at der ikke er nogen af dem vi ikke onder dét, at gå hjemme med barn, der får den mulighed. Jeg synes, det klinger trist i mine ører, på denne ellers så fine vinterdag. For hvad er det reelt for et samfund vi lever i, hvis vi ikke stoler på vores medmennesker, til at passe på og elske deres egne børn – og endnu værre, hvis vi ikke onder dem det?

Som jeg skrev på tråden:

Jeg tænker også at det er en håbløs tilgang til selve livet, at lade være med at tage (i det her tilfælde, livsvigtige) tiltag, for at der ikke er nogen der skal kunne udnytte de tiltag. Jeg har svært ved at se hvilke børn der har bedre af at være i en institution, når de er så små – hvis altså ikke lige, disse forældre er decideret uegnede som forældre (utilregnelige/syge). Hele siden af sagen, hvor familier med anden etnisk baggrund end dansk, benytter sig af et sådant tilbud, er ligeledes både kedelig og ignorant. Hvis danske børn har behov for at være hos deres forældre, når de er små (og det har de), så har de børn også. Begge parter er nemlig mennesker, og der er ikke nogen i 0-3 års-alderen der skal integreres, de skal bare elskes og opleve tryghed til at udvikle sig, og det gør de bedst hos deres forældre, uanset hudfarve/oprindelse ❤

Heldigvis oplever jeg, at vi går lysere og mere oplyste, kærlige tider i møde. Og så tror jeg oprigtigt på, at dette fine og for de små børn, livsvigtige tiltag, bliver en realitet.

Abonnér på min blog

Indtast din e-mail for at modtage en påmindelse når der kommer nye indlæg.

Kategorier

Vær den første til at kommentere på indlægget

Kommentér på indlæg

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.